Disse muskler aktiveres under træning

Når du træner på en crosstrainer aktiveres en lang række af kroppens muskler. Vi har samlet en oversigt, der viser hvilke muskelgrupper, du bruger mest.

Hasemusklerne
Hasemusklerne, der er sidder bag på benet, er de muskler, der sørger for, at du kan bøje benene. Når du træner på en crosstrainer indebærer træningen i høj grad brug af benene og dermed hasemusklerne. Nogle maskiner har en funktion, der gør det muligt at simulere at brugeren går op ad en bakke. Dette øger træningen af benene, hvilket højner stimuleringen af hasemusklerne. Træner du på en maskine, der giver dig mulighed for at træde baglæns, vil denne øvelse øge træningen af hasemusklerne.

Lårmusklerne
Musklerne på forsiden af dit lår kaldes også quadriceps. Denne muskelgruppe bliver også aktiveret ved træning på crosstraineren, men du skal ikke blive overrasket, hvis du ikke mærker ømhed i disse muskler efter træning. I modsætning til træning på en motionscykel, der hovedsageligt presser lårmusklerne, fordeler crosstraineren presset til flere forskellige muskelgrupper. Da flere forskellige muskelgrupper så at sige deler presset under træningen, vil du i mindre grad opleve at dine lårmuskler bliver presset under træning.

Stor sædemuskel
Kroppens store sædemuskel, bedre kendt som bagdelen eller på latin gluteus maximus, bliver aktiveret, når du bruger hofteleddene. Under træning på en crosstrainer bruges denne muskelgruppe aktivt, især når maskinen er indstillet til med en hældning.

Triceps og bryst-musklerne
En del typer crosstrainere er udstyret med håndtag, så også den øvre del af kroppen trænes. Disse maskiner aktiverer ”skubbe”-musklerne, når armene strækkes ud. Triceps, der er sidder bag på den øvre del af armen samt brystmusklerne, betragtes som ”skubbe”-muskler.

Biceps og ryg-musklerne
Hvis crosstraineren har håndtag, der træner den øvre del af kroppen, vil også ”trække”-musklerne blive aktiveret, når armene bøjes. ”Trække”-musklerne inkluderer biceps, der sidder foran på den øvre del af armen. Desuden aktiveres også rhombemusklen, der trækker skulderbladene sammen i ryggen. Bruger du maskinens funktion til at gå baglæns, vil disse musklegrupper blive aktiveret i højere grad.

Hjertet
Hjertet er også en muskel, og da træning på crosstraineren er kredsløbstræning, trænes hjertet også.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.