4 hurtige måder at gøre træning på løbebånd sjovere

Der er flere gode grunde til at benytte løbebåndet som træningsredskab: Det har en plan overflade, indbygget hastighedsmonitering, stødabsorbering og så gør det dårlige vejrforhold ubetydelige. Det lyder jo meget godt, men for nogle mennesker kan løbetræning virke lidt kedeligt og ensformigt.

Løbetræning behøver absolut ikke være kedeligt, og derfor kommer vi her på loebebaandet.dk med 4 korte bud på, hvordan du kan gøre din træning på løbebåndet lidt sjovere. Hvis du har et godt tip du ønsker at dele med os og vores brugere, er du mere end velkommen til enten at skrive en besked i kommentarfeltet eller skrive til os på kontakt@loebebaandet.dk god fornøjelse!

  • 1) Løbebåndets placering:

Sørg for ikke at placere løbebåndet et sted du ikke rigtig har lyst til at være. Eksempelvis en mørk kælder og/eller med løbebåndet vendt hen imod en væg. Sørg for at placere løbebåndet et sted med noget naturlig belysning. Det er en god idé at have omkring 2 meter fri plads foran løbebåndet, dels giver det en lidt mere fri fornemmelse, og dels giver det også plads til at man kan have et TV stående.

  • 2) Variation i træningen:

Hvis alle træningspas er ens, bliver det hurtigt ensformigt at træne. Vi synes det er en god idé at skifte mellem forskellige træningsformer som eksempelvis kontinuert løb (let, moderat og hårdt), intervalløb og progressionsløb. Du kan også prøve at ændre på løbebåndets hældning. Brug eventuelt vores træningsprogrammer som inspiration. Du vil også kunne finde et utal af forskellige spændende programmer på nettet.

  • 3) Ingen forhindringer:

Når du løber på et løbebånd er der ingen forhindringer. Du behøver ikke være opmærksom på trafikken, andre mennesker eller huller i vejen. Dette gøre at du kan have fokus rettet imod andre ting imens du træner.

Tænd for anlægget, og lad musikken føre dig frem. Lyt til en lydbog eller begynd at lære et fremmedsprog – der er rigeligt med muligheder.

På de lidt roligere træningsdage kan du tale i telefon med en ven (brug headset, så din løbestil ikke påvirkes)

  • 4) Tænd for fjernsynet.

Du bør her være opmærksom på, at hvis du har et af dine hårdere træningspas er det svært at følge med i film og serier da dit hoved ikke just står stille. Her kan det være en idé at se noget sport eller nyheder, hvor du ikke på samme måde skal være 100% fokuseret på hvad der sker i fjernsynet, da kommentatorer og nyhedsoplæsere hjælper dig på vej.

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.