Forskelle ved løb på løbebånd og udendørs løb

Er træning på løbebånd lige så effektivt som træning i det fri? Hvis du er i tvivl om hvorvidt træning på løbebånd er gavnligt for dig, så må du først gøre dig nogle tanker omkring hvad du ønsker med din træning.

Ønsker du eksempelvis at træne op til et maraton eller en iron-man? Ønsker du at forbedre din generelle sundhedstilstand i form af vægttab eller forbedring af hjerte-kar systemet?

  • Fordele ved løbebånd:
  • Mindre belastning på led – mindre risiko for skader.
  • Ikke afhængig af vejrforhold – man kan altid træne.
  • Ikke så tidskrævende – lettere at få til at passe ind i en travl hverdag.
  • Du er nødt til at gøre et bevidst valg for at sætte farten ned (trykke på en knap) – udendørs er det lettere at træde lidt mindre igennem.
  • Fordele ved udendørs løb:
  • Styrker i højere grad muskler og led.
  • Øger i højere grad balance- og koordinationsevne.
  • Lettere at blive akklimatiseret til det lidt hårdere miljø (evt. med henblik på konkurrencer)
  • Giver mulighed for at nyde naturen.

Træningsbelastning og skadesrisiko:            

Ved træning på løbebånd får du ikke den samme belastning på underekstremiteterne, som ved almindelig løbetræning. Denne forskel skyldes, at du ved træning på løbebånd bliver hjulpet i dine bevægelser, da du på løbebåndet ikke selv skal skubbe underlaget, som ved almindeligt løb, men derimod følge underlaget. Af samme årsag oplever mange løbere, at deres løbehastighed på løbebåndet er højere, end det er ved udendørs løb (her kan  vindmodstanden naturligvis også spille en stor rolle)

Underlagets betydning

Ved løb på løbebånd er underlaget også mere jævnt end ved udendørs løb, hvilket både kan være godt og skidt. Ujævnheder på underlaget er med til at øge din balanceevne og koordination, og styrker led og muskler, da det generelt er mere belastende. Dette øger dog også risikoen for overbelastningsskader, særligt i ledende. Hvis du er nybegynder, eller ofte er udsat for skader, kan det være gavnligt enten at holde sig til mere jævne overflader som på løbebånd, eller på græs, da dette (sine ujævnheder til trods) er mere absorberende end asfalt og grus. 

Det kan være gavnligt at variere underlag, således at man den ene dag løber på løbebånd og den anden i det mere ujævne udendørs terræn. Vær særlig opmærksom ved løb på sand/grus, da dette er et meget krævende underlag, hvor det er svært at skubbe dig frem – og jo blødere sandet er, des hårdere/belastende vil træningen være.

Tid og lyst til træning:

Vejrforholdende er ofte en afgørende faktor for om man får trænet eller ej. Lidt vind, grå skyer eller regn kan let blive grund nok til lige at springe et træningspas over i ny og næ. Med træning på løbebånd bliver dårligt vejr ikke noget problem, og det kan gøre det lettere at få motioneret hele året rundt. Hvis du ønsker at træne dig op til et stort løb er det dog meget vigtigt at du ikke undervurderer vigtigheden af at være akklimatiseret. Hvor godt tilpasset du er til det miljø du skal præstere i, kan være meget afgørende for præstationen. Igen kan det være gavnligt at kombinere brugen af løbebånd og udendørs løbetræning. Både så du får den før nævnte variation i belastningen af led, samtidig med at du bliver rustet til de forhold du skal præstere i.

Træning på løbebånd kan gøre det lettere at tage sig tid til at træne, hvilket ellers er en hæmsko for mange med en travl hverdag.

Vægttab:
Hvad enten du løber på løbebånd eller ude i det fri, afhænger dit energiforbrug af hvor mange kalorier du forbrænder. Det er altså ikke i særlig høj grad afgørende om du benytter dig af løbebånd eller udendørs løb. Det afgørende er ved hvilken intensitet, og hvor længe du får trænet. De fleste løbebånd har forskellige programmer der muliggør en rimelig specifik træning, tilpasset den enkelte løber. Så det er altså på dette punkt muligt at få intensiteten af de to træningsformer til at ligne hinanden en del. Angående intensiteten, så vær igen opmærksom på, at der er forskel på den hastighed du træner ved på løbebånd og udendørs. Det afgørende for dit vægttab er din forbrænding. Ved ens hastighed vil du forbrænde flere kalorier ved udendørs træning end på løbebånd, da dette er hårdere. Husk derfor at være opmærksom på at indstille dit løbebånd så intensiteten passer til dig – lad dig ikke snyde af hastigheden.

Fordele og ulemper – groft sat op:
Hvad der er en fordel for en person, er måske en ulempe for en anden. Her er et par bud på hvad der kan være fordele ved træning på løbebånd frem for udendørs løb og vice versa:

 

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.