Hvad bør du være bevidst om før du køber et løbebånd?

Vi vil til nogle af de forskellige punkter omtale niveau af kvalitet på løbebånd. Disse bør også spille en afgørende rolle for dit valg af løbebånd. Vores vejledende kvalitetsvurderinger kan ses som et separat emne på forsiden af loebebaandet.dk.

Her er nogle aspekter som vi mener, det vil være en god idé at afklaret med, før du køber et løbebånd:

Hvordan ønsker du at bruge løbebåndet?

Hvordan løbebåndet skal bruges, mener vi er en af de vigtigste overvejelser du bør gøre dig før du køber dit løbebånd. En ældre kvinde på 45 kg der ønsker at bruge løbebåndet 10 minutter om dagen, 3 gange om ugen, skal bruge et meget anderledes løbebånd end en konkurrerende atlet.

Vi her på loebebaandet.dk anser ”normal” brug af løbebåndet for værende ca. 30 minutter om dagen, de fleste af ugens dage. Vi anbefaler at du går et niveau op i kvalitet for hver ekstra 30 minutter pr. dag løbebåndet bliver brugt.

Nyttige eller overflødige funktioner?

Det kan være en god idé at være bevidst omkring hvordan du ønsker at bruge løbebåndet både på kort sigt, men også fremadrettet. Hvilke funktioner ønsker du at dit løbebånd som minimum har, og hvilke funktioner ved du at du aldrig nogensinde kommer til at benytte dig af? Det er ærgerligt at købe et løbebånd i den billigere ende og så erfare at det efter noget tids træning ikke kan de ting du ønsker. Omvendt er det også ærgerligt at betale ekstra for funktioner du aldrig nogensinde kommer til at bruge.

Hvem skal bruge løbebåndet?

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der skal bruge løbebåndet. Dette er særlig vigtigt, da én person på 60 kg har brug for et andet løbebånd, end en familie på fire, med to personer over 90 kg. Vi anbefaler at man går 1 niveau op i kvalitet for hver person, over to personer, der skal benytte løbebåndet regelmæssigt (3 gange om ugen)

Hvor skal løbebåndet stå?

Hvis pladsen i dit hjem i forvejen er trang, så er det måske en god idé at holde sig fra de kommercielle løbebånd – også selvom det passer til dit budget. Selvom det er lettere at tage sig tid til at træne hvis løbebåndet altid står fremme, så kan det altså være gavnligt (eller måske nødvendigt) at vælge et løbebånd der kan foldes sammen.

Hvor mange penge ønsker du at bruge på et løbebånd?

Din økonomi kan naturligvis være afgørende mht. køb af løbebånd. Gør dig derfor bevidst om på forhånd, hvor mange penge du ønsker at bruge på løbebåndet. Hvis du er bevidst omkring dine økonomiske rammer og hvad du forventer dig af dit løbebånd, vil du være bedre stillet når du skal gøre dit køb. På denne måde undgår du at købe et løbebånd i den billige ende der begrænser dig i din træning, eller et dyrere løbebånd der kan meget mere end du behøver.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.